1987
Ny kantine på taget af det gamle rådhus samt nyt indgangsparti med ombygning af forhal og reception.

Kantinen blev placeret på taget så der kunne etableres tagterrasse langs kantinen hele vejen rundt. Samtidig blev taget trukket med ud over store dele af tagterrassen for læ men som også gav kantinen et let og ”svævende” indtryk set fra gadeplan. På taget er anlagt en tagrytter der kaster lys ned i rummet. På gulvet er anlagt et smukt mørkt trægulv i fint mønster mens en række bemalede stålsøjler der afsluttes i toppen i finere forgreninger ligesom træer, er samlet langs glasrytteren for støtte af taget. Taget er belagt med kobber.

Indgangspartiet blev udformet som såkaldt additiv arkitektur. Dvs. vi prøvede ikke at udbygge den eksisterende arkitektur, da den var tung og meget færdig i udtrykket. Men prøvede at tilføje nogle arkitektoniske elementer der signalerede ”indgang til byens rådhus” på en opløftende og værdig måde. Foran blev anlagt et spejlbassin der fremhæver den relativt lille men markante udbygning.